Generalforsamling 2017

Dansk International Nødhjælp

 

Danish International Humanitarian Aid

 

Referat af Generalforsamling

afholdt

Mandag den 20. marts 2017 Kl. 18.30 på Finderupvej 27, 6920 Videbæk

 

Der var til generalforsamlingen fremmødt 14 personer

 

  1. Velkomst ved formand Bent Kristensen
  2. Valg af dirigent: Erik Jørgensen, og referent: Nis Lauritzen
  3. Dagsorden godkendt
  4. Beretning ved formanden

2016 var et skelsættende år idet foreningens stifter Jens Rabjerg afgik ved døden. Efter begravelsen deltog 320 personer til mindehøjtideligheden og kaffebord. I stedet for kranse til graven havde Jens ønsket sig pengegave til DIHA, hvilket har givet foreningen midler til at sende flere læs nødhjælp.

Vi rejste os og holdt 1 minut stilhed hvor vi mindedes Jens Rabjerg.

Den første tid efter Jens Rabjergs død kom der ikke så meget nødhjælp, men nu får vi igen varer til at sende ud.

Bl.andet har vi fået 20 tons måtter, som hovedsageligt bliver sendt videre til Gambia. Vi har også modtaget flere paller med tøj i ruller, hospitalsudstyr fra Hjælpemiddelcentralen og da Blå Kors i Herning er flyttet til nye lokaler har vi hentet en masse porcelæn og møbler fra den gamle butik.

Der er i løbet af året sendt 3 læs (1 til Lithauen og 2 til Ukraine).

1 læs venter stadig på at blive sendt til Moldova, da det afventer godkendelse af papirerne fra Toldmyndigherne i Moldova.

2016 var der også arrangeret bustur til Lithauen, hvor vi blandt andet besøgte et plejehjem og ved selvsyn så hvor lidt de har at gøre med, og at der er brug for nødhjælp. Der er så efterfølgende sendt nødhjælp dertil.

Gården er blevet solgt til nabogården. Bygningerne må vi indtil videre benytte til samme betingelser som hos Jens,  d.v.s. uden vederlag,  indtil bygningerne bliver solgt fra.

Formanden sluttede årsberetningen med at sige tak til dem der trofast hjælper med at holde styr på lageret og henter varer og til Renè der bor i stuehuset for afbenyttelse af køkken.

Der er arrangeret tur til Ukraine (uzgorod) i tiden 1 – 10 juli. Der er tilmeldt 42 deltagere. Vi har bestilt en bus til 50 passagerer så der er stadig ledige pladser.

 

  1. Regnskabet blev fremlagt ved kasserer Inger Uglvig og godkendt.
  2. Kontingent er uændret til 100 kr. pr. husstand. De der mener at det er for lidt må gerne sende ekstra som pengegave til foreningen.
  3. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og revisor: 

På valg er: Ernst Nielsen og Erik Jørgensen og de modtog begge genvalg

Som suppleanter er valgt Peter Baatrup og Birgit Mølleskov Petersen.

Som Revisor er valgt Allan Bernhard fra Revisionskontoret i Videbæk A/S.

  1. Ændring af vedtægter som følger:

§1 Foreningens navn er Danish International Humanitarian Aid (DIHA)

CVR. Nr. 32693636.

Foreningen bygger på det kirkelige fundament, og har hjemsted på Jens Rabjerg’s adresse: Finderupvej 27, 6920 Herborg.

Ændres til:

§ 1 Foreningens navn er Danish International Humanitarian Aid (DIHA)

CVR. Nr. 32 69 36 36

Foreningen bygger på det kirkelige fundament, og har hjemsted  Finderupvej 27, 6920 Videbæk.

 

§3  Ledelse: Foreningen ledes af den daglige leder. Han/hun arbejder ud fra de  retningslinjer, der vedtages på generalforsamlingen og udmøntes af bestyrelsen.

Ændres til:

§3 Foreningen ledes af  formanden. Han/Hun arbejder ud fra de retningslinjer, der vedtages på generalforsamlingen og udmøntes af bestyrelsen.

 

§5 Add.3: Godkendelse af referat fra generalforsamling. SLETTES.

 

§7 Økonomi:  Den valgte kasserer benytter et godkendt bogføringssystem. Der foretages en assisterende opgørelse af regnskabet af en revisor. Kassereren aflægger regnskab hvert kvartal.

Ændres til:

§7 Økonomi: Den valgte kasserer bruger et godkendt bogføringssystem. Der foretages  en assisterende opgørelse af regnskabet  af en registreret revisor.

         

          §8 Foreningen tegnes af den daglige leder og formanden i forening. Der kan     

               Meddeles prokura, Ved køb salg og pantsætning skal hele bestyrelsen være 

               medunderskriver  af dokumenterne.

               Ændres til:

          §8 Foreningen tegnes af formanden og kassereren i forening. Der kan meddeles 

               Krokura, Ved køb og salg pantsætning skal hele  bestyrelsen  være

               medunderskrivere af dokumenterne.

         Ændringerne blev godkendt,

  1. Eventuelt: Bent sender en liste rundt med angivelse af hvor stort et BNP (Brutto National Produkt) de forskellige lande har. I Europa er Kun Moldova´s BNP så lavt at der kan søges transporthjælp gennem Danida.

     

          Allan: anmoder om at nogle Rumænske brødre henter et læs nødhjælp

          (hovedsagelig hospitalsudstyr senge m,m,) i oktober 2017. De har før fået et

          læs og kommer fra en kirke i Rumænien og hjælper folk i nød. De kommer selv

          med lastbil og sørger for transport. Det blev godkendt.

 

  10.   Næste generalforsamling er tirsdag d. 20. marts 2018 kl. 19.00

 

 

          Referent:  Nis Lauritzen

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

04.07 | 18:58

Tak for en fantastisk tur med det storslåede fælleskab.

Tusind tak for det fine referat.

Kh. Ginne og Børge

...
20.02 | 22:55

Tak Peter! Ja vi havde en fantastisk oplevelsesrig tur sammen med dejlige venner i Ukraine vi vil gøre igen engang.
mkh

Erik I. Jørgensen

...
20.02 | 21:51

Ja, det var et herligt besøg af en herlig flok. Kom igen. kom igen!

...
04.11 | 08:52
Forside har modtaget 7
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE