Generalforsamling 2018

"Dansk International nødhjælp"

 

Generalforsamling hos Rene’ Bisgård Finderupvej 27 Herborg d. 20 marts 2018

 

Bent Kristensen bød velkommen til de 19 fremmødte ved den årlige ordinære generalforsamling.

Erik Jørgensen bliver valgt til dirigent og Ernst Nielsen bliver valgt som referent. Der var ingen modkandidater.

Erik takker for valget og konstaterer at generalforsamlingen er lovligt varslet iflg. vedtægterne og derfor beslutningsdygtigt.  Dagsordenen bliver også godkendt af forsamlingen.

Erik giver ordet til Bent til formandsberetningen.

Bent indledte med at mindes vores kasserer Inger Uglvig, der døde af kræft i efteråret.  Samtidig takker Bent for, at Krista Petersen vil ordne regnskabet for os. Krista er uddannet inden for regnskab, og hun er derfor et oplagt bud på at føre foreningens regnskab.

Bent oplyser om lageret:  Der var nedgang i tilsagn om nødhjælp lige efter Jens’s død, sandsynligvis fordi man troede, at foreningen ophørte. Nu er den ved at være oppe på samme niveau som dengang Jens var primus motor.

Vi har fået tilbudt en del skoleborde og stole fra skolen i Bække. Dem skal vi hente d. 22 marts. Vi bytter også ting med andre nødhjælpsforeninger. Vi må hente alle kasserede dørmåtter fra et måttevaskeri i Karup. Sidste uge blev der hentet 15 tons, og de blev kørt til en nødhjælpsorganisation i Hinnerup ved Århus. Ole Olsen har Bents lastbil og flytter måtterne. Fra Hinnerup kommer måtterne til Gambia i Afrika.

Vi har været på Grindsted sygehus efter nogle senge og andet hospitalsudstyr. Vi har prøvet at få fat i nogle kasserede senge fra Give sygehus. Men sygehus ”lillebælt” har ikke reageret endnu.

Jette Kærsgård er blevet syg af en hjerneblødning, og er stadig en del handicappet af det. Hendes mor Iris overtog  Jettes arbejde. Det blev efterhånden for meget for Iris, og hun valgte at stoppe. I stedet har Arne og Gitte lovet at ville hjælpe, Gitte har gjort rent for Rene’ og er ad den vej kommet ind i billedet. Vi er utrolig glad for, at de vil sorterer de ting, som kommer ind.

Vi får en del fra hjælpemiddelcentralen i Tjørring. Det skal vi selv hente. Vi får også fra hjælpemiddelcentralen i Ringkøbing/Skjern kommune. De leverer det.

I 2017 er der sendt et læs til Moldova og et læs til Ukraine. Ligeledes blev der sendt et læs til Rumænien.

Vi var 3 personer fra bestyrelsen,  der var på en afrapporteringstur til Moldova i efteråret. Vi blev kørt rundt af Vitali, som er vores nye kontaktperson i Moldova. Vi fandt virkelig ud af, at vores nødhjælp anvendes og hjælper som forventet.

De mangler skolemøbler, lysarmaturer og tavler på skolerne. På hospitalerne er det specielt senge, der er behov for.

De har været ved at bygge et nyt sygehus, men det er uden iltpaneler i væggene.

Vi kan få en del sygehussenge fra et værksted i Ålborg. Her modtager de mange senge fra region nord og midt.

Der er blevet søgt om midler fra "DMRU" til en transport til Moldova, men vi har fået afslag p.g.a. at de ønskede en lille rapport fra alle modtagerorganisationer og hospitaler i Moldova, og det kunne vi ikke nå inden deadline!

Der blev oplyst om vores bustur til Uzhgorodi Ukraine i sommeren 2017. Det blev betragtet som en rigtig god tur.

Bent takkede Rene’ for husly i forbindelse med læsning og generalforsamlingen.

Derefter var der spørgsmål.  Gitte spurgte om hun måtte sælge nogle videobånd og lægge overskuddet ind på foreningens konto. Det fik hun grønt lys til

Beretningen blev godkendt.

Derefter blev det reviderede regnskab gennemgået af Krista. Det viste et overskud på 24993 og en omsætning på 60670. Der blev ikke solgt så meget i 2017 som i 2016. I 2016 fik vi en del reoler fra politistationerne i Holstebro som vi havde fået tilladelse til at sælge. 

Regnskabet blev godkendt

Kontingentet blev fastlagt uændret til 100 kr pr husstand

Bestyrelsesvalg.

På valg var Birgit Mølleskov og Nis Lauridsen. De modtager genvalg. Der blev lavet en forslagsrunde hvor Nis, Birgit, Gitte og Erik Pedersen blev foreslået, og de ville godt opstille.

Derefter måtte der skrives 2 navne på stemmesedlen.  Resultatet blev, at Birgit og Nis blev genvalgt til bestyrelsen og Gitte og Erik P. blev suppleanter.

Allan blev genvalgt som revisor.

EVT.

Gitte og Arne mangler snart trækasser til pakning. Hos Bent kunne Erik hente materiale som kunne anvendes til kasser. Gitte og Arne har også noget materiale, som kan anvendes til kassefremstilling.

Rene vil gerne, om vi vil lave en seddel med tlf. nr. på foreningen og hænge på indgangsdøren. Rene’ bliver tit ringet op fordi han bor på adressen

Næste generalforsamling bliver 18/3  2019.

Referant: Ernst Nielsen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

04.07 | 18:58

Tak for en fantastisk tur med det storslåede fælleskab.

Tusind tak for det fine referat.

Kh. Ginne og Børge

...
20.02 | 22:55

Tak Peter! Ja vi havde en fantastisk oplevelsesrig tur sammen med dejlige venner i Ukraine vi vil gøre igen engang.
mkh

Erik I. Jørgensen

...
20.02 | 21:51

Ja, det var et herligt besøg af en herlig flok. Kom igen. kom igen!

...
04.11 | 08:52
Forside har modtaget 7
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE